Status på sæsonen 17/18

4. april 2018 af Sussi Lem

U4, U6 og U8 har haft en god sæson med masser af håndbold, leg og socialt samvær. Særligt det sidste ligger vi i klubben meget vægt på.

 

U10 Piger sluttede sæsonen af med en sejr og endte i tabellen på en 3. plads.

 

U10 Drenge sluttede også sæsonen af med en sejr. De endte på en flot 2. plads.

 

Vi har desværre ikke haft nok spillere til U12 hold - det håber vi på ændrer sig til næste sæson.

 

Alle børneholdene havde håndboldafslutning fredag d. 23. marts med konkurrencer og overnatning i hallen. En god og sjov dag for alle - og en rigtig god afslutning på sæsonen.

 

U14 Piger vandt deres pulje suverænt og gik ubesejret gennem sæsonen. Det burde sikre en billet til kredsmesterskab. Dette var dog ikke tilfældet, da U14 Piger har spillet sæsonen med dispensation til en U16 spiller.

 

Hverken U14 Drenge eller U16 drenge var nok til at stille hold - men sammen kunne de. Så før jul, spillede U14 Drenge sammen med U16 Drenge. Og det klarede de rigtig fint, selvom U16 Drenge godt kan være nogle hårde hunde.

Efter jul har U14 Drenge haft samarbejde med Mejlby/Haverslev KFUM. Et samarbejde som på alle måder har været forrygende. Drengene vandt deres pulje, selvom de måtte se sig slået af Nibe i sidste spillerunde. Drengene kvalificerede sig til kredsmesterskabet og vandt en flot sølvmedalje.

 

Efter jul har U16 drenge spillet med U18. U18 har været tilmeldt som et seniorhold - så alle drengene har prøvet kræfter med de rutinerede seniorspillere. De har fået lidt hård på brystet, men har klaret opgaven super flot.

Serie 3, Herre 3 (U18) endte på en 4. plads.

 

Serie 3, Herre 4 (familie) kom allerede d. 17. marts tæt på oprykning med en sejr over Møldrup. I sidste spillerunde blev oprykningen en realitet, da holdet vandt over Aalestrup.

 

Serie 4, Herre 5 (DUT) er der stadig godt gang i. De sluttede sæsonen af med en sejr og endte på en 2. plads. Imponerende med en alderspræsident som fylder 70 år til efteråret.

 

Serie 2 Herre endte desværre helt nede på en 6. plads, hvilket betyder nedrykning.

 

Serie 1 Herre havde i sidste spillerunde chancen for at sikre sig opspil til Jyllandsserien, med en sejr over Aars. Desværre blev det til et nederlag på sølle 1 mål, og holdet endte derfor på 2. pladsen og bliver i Serie 1.

 

Vores Serie 2 damer er gået gennem sæsonen uden nederlag, og med en målscore på +89 har de sikret sig oprykning til serie 1. For at holde formen ved lige planlægger de, at spille udendørs håndbold henover sommeren.

 

Sortebakken HK vil gerne takke både spillere, tilskuere og frivillige. I en klub som vores er vi afhængige af at vi hjælper hinanden - og al hjælp tages imod med kyshånd. Om det så er bestyrelsesarbejde eller at bage en kage til hjemmestævne.

Vi ses igen til august/september. :)

Læs også:
Konstituering af bestyrelsen
Generalforsamling 2021
Generalforsamling 2020
Årets første hjemmestævne
Generalforsamling SHK 5.april 2019 kl. 18.00