Holdsamarbejde

24. juni 2018 af Lenette Jensen

Sortebakken HK og Mejlby/Haverslev KFUM har netop aftalt, at holdsamarbejdet på U14/U16 drenge fortsætter.
Derudover udvider vi samarbejdet til også at gælde U12 drenge. 
Baggrunden for dette samarbejde er de gode erfaringer, begge klubber og ikke mindst U14 drengene havde i den seneste sæson, hvor holdet vandt deres række på flotteste vis. Det er ingen hemmelighed, at begge klubber er udfordret med at stille hold i de forskellige ungdomsrækker, hvorfor alle glædes over samarbejdet, der er med til at sikre, at det fortsat er muligt at spille håndbold i den sydlige del af kommunen. Klubberne glæder sig til at se nuværende og nye spillere, når sæsonen starter op i uge 34. Der kommer information om trænere og træningstider, når opstarten nærmer sig.

Læs også:
Konstituering af bestyrelsen
Generalforsamling 2021
Generalforsamling 2020
Årets første hjemmestævne
Generalforsamling SHK 5.april 2019 kl. 18.00