Nederlag til Lemvig-Thyborøn i sæsonpremieren

25. september 2011 af Thomas Dam

Herrerne tog søndag fat på endnu en sæson i 3. Division. Første udfordring i den nye sæson var på udebane mod ligareserverne fra Lemvig-Thyborøn, der er nedrykkere fra 2. Division. Efter en positiv start på kampen får hjemmeholdet et lille overtag ved stillingen 3-3 og øger på kort tid til 8-4. Føringen til hjemmeholdet kommer i en periode, hvor Sortebakken ofte vælger de forkerte løsninger i angrebet, som resulterer i nogle lette kontrascoringer. Herrerne kommer dog stærkt tilbage og får reduceret vestjydernes føring, men kommer ikke nærmere end ved stillingen 10-8. Igen rammes Sortebakken af panik i angrebsspillet, som Lemvig-Thyborøn udnytter til at gå fra 10-8 til 15-8, der reelt bliver kampens afgørelse. Ved pausestillingen 17-12 er der stadig et lille håb for point, men det blev slukket allerede kort inde i anden halvleg, da debutanten Mathias Bech begår et frikast midt på banen, som meget uforståeligt bliver takseret til et direkte rødt kort. Kampen ender med en fortjent sejr til Lemvig-Thyborøn på 35-23.

Truppen mod Lemvig-Thyborøn:

  1. Jakob Bjørn
  2. Joakim Gammelholm
  3. Jonas Bonde
  4. Martin Kristensen
  5.  
  6. Claus Sevel
  7. Andreas Møller
  8. Simon Bech
  9. Mathias Bech
  10. Lasse Vammen
  11. Christian Christoffersen
  12. Jacob Krogh Jensen
  13. Kristian Bach
Læs også:
Forår 2026
Sommer 2025
Forår 2025
Konstituering af bestyrelsen
Generalforsamling 2021