Serie 3 sikret deltagelse i oprykningsspillet
Med søndagens sejr i lokalopgøret over Grynderup KFUM sikrede herrerne i Serie 3 sig førstepladsen i pulje 4. Dermed kan holdet se frem til at spille oprykningsspil i serie 2B, når anden halvdel af sæsonen bliver skudt i gang efter julepausen. Holdet har på imponerende vis gjort rent bord i deres første 7 kampe, hvilket sender mandskabet alene i spidsen med 14 point, hvor nærmeste forfølger har 8 og er dårlige indbyrdes. Selvom der endnu resterer 3 kampe af efterårsturneringen kan holdet matematisk set ikke længere hentes.
Stort tillykke til holdet og teamet bag
- samt held & lykke i bestræbelserne på at sikre pladsen i serie 2 efter jul.