2.holdsherrer klar til Serie 1B

6. december 2011 af Thomas Dam

Med søndagens sejr over lokalrivalerne fra Aalestrup IF, har 2.holdsherrerne for andet år i træk gentaget kunststykket med at blive puljevindere af Serie 2 før jul. Dermed står det kommende forår også på oprykningsspil i Serie 1B, hvor de bedste hold fortsætter i rækken efter sommerferien. Det betyder samtidig at holdet også har klaret sig fri af nedrykningsspillet og derfor som minimum vil tørne ud i Serie 2 igen til næste år.

Søndagens lokalopgør vil ikke blive husket for sambahåndbold, men snarer et usikkert startende SHK-hold der famlede efter at finde fodfæste. Bedst fra start var da også hjemmeholdet Aalestrup, der fra stillingen 4-4 overtog teten og bragte sig i front med 8-4. Meget bedre blev det ikke i den resterende del af 1.halvleg, hvor gæsterne kunne gå til pause bagud 15-11.

Fra 2.halvlegs start lykkedes endeligt at få lagt tryk på hjemmeholdets skytter, så alle fik acceptable arbejdsbetingelser. Med stabilt målmands- og forsvarsspil - ikke mindst pga. målmand Daniel Jensen og forsvarsdirigenten Steffen Jensen – var hjemmeholdets halvlegsføring indhentet ved stillingen 17-17. Sortebakken fortsatte de positive takter og øgede til stillingen 19-24, hvor kampen reelt var afgjort. Kampen endte med en sejr på 22-26.

Følgende spillere har været med til at sikre førstepladsen: Daniel Jensen, Jakob Bjørn, Jesper Hansen, Kasper Schmidt, Morten Andersen, Dennis Jensen, Steffen Jensen, Eddi Kristensen, Flemming Kristensen, Kristian Bundgaard, Mikkel Høegh, Martin Storvang, Søren Hansen, Ruben Outzen, Martin Kristensen, Jonas Bonde Jensen, Niels Bach, Simon Bech, Kristian Bach, Lasse Vammen, Simon Mørk, Henrik Jakobsen og Thomas Dam.

Læs også:
Forår 2026
Sommer 2025
Forår 2025
Konstituering af bestyrelsen
Generalforsamling 2021