U-14 tabte kampen om 2.divisionspladsen
12. december 2011
af
Thomas Dam
Det lykkedes ikke for SHK/Haverslev's U-14 Drenge at sikre en plads i 2. Division efter jul. Søndag aften mødte drengene HF Mors på neutral bane i Løgstørhallerne. Efter en flot 1.halvleg kunne holdet ellers gå til pause med en føring på 8-7, men i 2.halvleg gik holdets angrebsmaskine totalt i stå. Der skulle gå 16 minutter af halvlegen før holdet kom på tavlen, og på det tidspunkt havde HF Mors overtaget taktstokken. Det blev til et nederlaget på 11-15, hvor forsvaret og målmand Morten Kragh Jørgensen trods alt lyste op og holdt niveau i hele kampen.