Reaktioner fra søndagens hjemmestævne

24. oktober 2010 af Thomas Dam

Søndag var der (næsten) fuld hjemmestævne i Sortebakkehallerne. I alt blev der spillet 14 kampe, hvoraf 10 endte med sejr til hjemmeholdet. Blandt andet fik serie 2 herrer deres 2. sejr i træk på hjemmebane, da Løgstør HK 2 måtte forlade hallen med et nederlag på 25-23 - efter en underholdene og intens match. Serie 2 damer havde alle muligheder for at hente to point, men formåede kun at hive uafgjort hjem, efter en super start hvor de var foran med 6-1 og 9-3.

U-10 "Small Stars" hentede storsejr efter flot kontraspil!

Inden kampen forventede hjemmeholdets træner, på baggrund af de to holds tidligere resultater i efterårets kampe, en meget jævnbyrdig kamp... men Sortebakkens piger ville det anderledes! Fra første fløjt sad pigerne på kampen og leverede stribevis af gode frispilninger og flotte gennembrud fra alle pladser. Desværre kneb det, især i første halvleg med sikre afslutninger,- pigerne skød hele tiden foroven i målet, og gjorde det dermed alt for let for Løgstørs målmand i målet. Stillingen ved pausen var 4 - 1 til hjemmeholdet. En mindre opsang i pausen hjalp en smule på skud placeringerne, men især fik hjemmeholdet for alvor gang i de hurtige opløb, hvor Sissel gang på gang spillede Sophie fri med sikre afleveringer, som resulterede i 4 flotte kontra mål. Kampen endte med en sejr på 9-2- Ugens small star gik derfor denne gang helt velfortjent til Sissel for god fight i forsvaret, godt overblik i kontra fasen og mange frispilninger. Binti og Jeanne stod for hver 2 mål, og Sophie scorede 5 mål.

Serie 2 herrer hentede sæsonens 2. sejr i træk!

Efter en nervøs og usikker start på kampen, fik herrerne for en stund styr på Løgstør HKs spillere. Uheldigvis måtte spilstyrer Henrik Jakobsen inkassere et rødt kort allerede efter 10 minutter, da han ved et uheld ramte modstandernes målmand i hovedet på et straffekast. Udvisningen betød at hjemmeholdet måtte omrokerer! Omrokeringerne gav i starten andledning til en del uro i forsvaret - men efterhånden som spillerne faldt ind i de nye roller, så fik Sortebakken bedre styr på kampen. Som følge af urolighederne i forsvaret, så havde Løgstør sikret sig en føring på 2 mål, som de fortjent holdt til pausen. Halvlegen befandt Sortebakkens spillere godt, da det gav andledning til at få finjusteret aftalerne i forsvaret og angrebet.
2. halvleg fortsatte som 1. halvleg sluttede. Spillet bølgede frem og tilbage, hvilket især skyldtes "10 gram" manglende held i afslutningerne fra hjemmeholdets spillere. En godt spillende Løgstør-målmand kan se tilbage på kampen, og være glad for at målet ikke er 5 cm. bredere, da træværket afværgede mange af forsøgene... Med 10 minutter igen kunne Sortebakken endelig udligne Løgstørs føring! Herefter fik spillerne skabt en 2-målsføring, der gav dem den sidste tro på sejr og de to point!! I kampens sidste fase forsøgte Løgstør sig uden held med mandsopdækninger, og Sortebakken kunne hive en sejr på 25-23, i en meget intens og spændende kamp! Martin Kristensen blev hjemmeholdets topscorer med 9 mål. Mathias Bech og Jonas Bonde kunne begge notere sig for 5 scoringer.

Læs også:
Forår 2026
Sommer 2025
Forår 2025
Konstituering af bestyrelsen
Generalforsamling 2021