Håndboldens dag

24. august 2014 af Jane Brændstrup
Sortebakken HK har med stor succes afholdt Håndboldens Dag.

Efter vi havde spist rundstykker var der aktiviteter i begge haller.
Hal 1 var forbeholdt de lidt større børn hvor Manse, Maiken og kredskonsulent Henrik Elkjær havde arrangeret en masse gode boldlege.
Hal 2 var for de mindste, Tina Sund havde lavet mange slags aktiviteter bl.a. billedlotteri, der var besøg af Trille og Trolle samt af en ballonklovn og der var opstillet en hoppepude og sumobrydningsarena.

Et af højdepunkterne var den meget populære ”Fald i vandet”-maskine hvor formanden var den første som røg i vandet, bagefter kom Manse, Lauritz og Jeppe Ugilt. Børnene stod i kø for at få lov til at skyde berømthederne i vandet, selv et par forældre fandt det morsomt at kaste bolden af sted.

Flere af vores ungdomsspillere hjalp Bambi med at smøre lækre sandwich, som blev fortæret i pausen. Efter den lille pause fortsatte vi med boldlege i begge haller, flødebollekasteren blev prøvet af.

U18 pige 2. division spillede træningskamp mod Viborg HK. Vores piger var overlegne i 1. halvleg, hvor de flere gange førte med 5 mål, men mistede pusten i anden halvleg, hvor de blev løbet over ende og tabte 19-25. Trænerne har allerede aftalt revanchekamp.

Dagen sluttede af med gratis kaffe og kage.
Kage som blev sponsoreret af Nørager Bageri. Stor tak til dem og Kagens Dag for at vi har kunnet arrangere denne skønne håndboldsøndag.

Den største tak skal lyde til udvalget, som har stået for arrangementet; Kanon godt gået!
Læs også:
Konstituering af bestyrelsen
Generalforsamling 2021
Generalforsamling 2020
Årets første hjemmestævne
Generalforsamling SHK 5.april 2019 kl. 18.00