Hjallerup IF var bedst i søndagens 3. div.kamp

8. november 2010 af Thomas Dam

Herrerne i 3. Division led søndag sæsonens femte nederlag af seks mulige, da holdet tabte med 33-24 på udebane til rækkens nummer to, Hjallerup IF. Holdet var til kampen uden Kasper Myrup, der var på ferie – og savnet skulle vise sig at blive et stort tab, da både spillende træner, Claus Sevel, og Niels Bach måtte udgå med skader i første halvleg. Tidligt i 2. halvleg var kampen afgjort til hjemmeholdets fordel.
Som det så værst ud med afbud og skader, så blev endnu en spiller forhindret til næste rundes kamp mod Thisted . Jonas Bonde forsøgte at forhindre en kontrascoring, men fik uheldigvis i stedet revet Hjallerup-spilleren omkuld, der heraf resulterede i et direkte rødt kort. Som følge af udvisningen var udskiftningsbænken tømt for markspillere, og målmand, Stefan Christensen, måtte spille de sidste 10 minutter i marken, hvilket han kunne pryde med en scoring fra stregen! Andreas Møller blev SHK’s topscorer med 10 mål.

Næste kamp er på søndag, hvor Thisted IK kommer på besøg i Sortebakkehallen.

Læs også:
Forår 2026
Sommer 2025
Forår 2025
Konstituering af bestyrelsen
Generalforsamling 2021