3. Div. skal rejse sig mod ligareserver

29. september 2010 af Thomas Dam

Viborg HKs ligareserver venter i lørdagens 3. divisionskamp - og indstillingen skal være en helt anden, hvis spillerne fra Sortebakken HK skal gøre sig forhåbninger om point. Til trods for at Viborg tabte deres første kamp mod oprykkerne fra Ravnstrup, så må holdet stadig regnes blandt oprykningsfavoritterne. Viborg HK 2 var holdet også i pulje med i den seneste sæson i 3. division, og her mødte holdet fra domkirkebyen op til kampene med flere ligaspillere på holdkortet, så modstanderes opstilling kan være ganske skræmmende. Kampen bliver uden tvivl spillet med høj intensitet, hvor begge hold vil gøre alt for at komme på pointtavlen med sæsonens første point!

Kampen kan give come back til Sortebakken HKs Niels Bach, der er tilbagevendt efter arbejde i Norge.

Læs også:
Handest Cup 2012
Hvornår er der sommertræning?
Årets Børnevenlige Håndboldklub
Håndboldrelateret løbetræning
Årets SHK'er 2011