Sommer 2025

1. juli 2025 af Martin Skousen Kristensen

Sommerferien er begyndt for de heldige mens andre fortsat holder hjulene igang. I Sortebakken HK har vi dog ikke sommerferie, da vi forbereder den nye sæson 2025/2026.

Vi forventer snart at have den sidste træner på plads, således vores liste med holdansvarlige bliver fuldendt. Derudover arbejder vi med planlægning af nogle arrangementer, hvor det første bliver en Foreningsdag med støtte fra Sparekassen Danmark Fondens Jubilæumspulje.

Vi har for nyligt overstået Nørager Byfest, hvor vi havde godt vejr og mange fremmødte deltagere hele ugen. Det hele forløb bedre end vi kunne have forventet. Vi fik også fundet de nødvendige hjælpere til vores ansvarsområder, tak for hjælpen til de frivillige. Vi kan derfor se frem til at modtage vores andel af det forventede overskud.

Til byfesten uddelte OK Nørager traditionen tro en andel af overskuddet til byens foreninger, her modtog Sortebakken HK 11.000 kr. Derudover kan hver forening ansøge om yderligere 10.000 kr. til foreningens indkøb.

Læs også:
Forår 2025
Konstituering af bestyrelsen
Generalforsamling 2021
Generalforsamling 2020
Årets første hjemmestævne